fredag den 1. marts 2013

En dag på børnehjemmet Agios Stillianos


Børnenes dag starter hver dag kl.07.00, hvor de alle sammen får en flaske mælk. Herefter bliver de skiftet og kommer i bad. Da der er mange børn på børnehjemmet er der et skema over hvilke dage de forskellige børn skal i bad (de kommer selvfølgelig i bad, hvis de er beskidte), men ellers er der et skema.
Når børnene har fået skiftet ble, fået tøj på osv. er det tid til dagens første lur – dette er omkring kl.09.00. De sover nu i omkring en time, hvorefter de bliver taget op og det turen går ind i legerummet. Når de kommer derind får de noget frugtmos, og derefter kan legen begynde. Det er også på dette tidspunkt, at der er tid til at tage på hospitalet med børnene, få besøg af frisøren, fysioterapeuten, psykologen og lægen (alle nogle der er knyttet specielt til stedet). Når der er tid og personale til det, bliver børnene der er ved at begynde at gå taget ud på gangen, hvor deres gang kan øves i fred og ro.

Omkring kl.12 får børnene middagsmad, og ved 12.30-13.00 tiden er det nu tid til en middagslur. Børnene sover nu til omkring kl. 15.00 hvorefter de igen kommer ind i legerummet. Ved 19 tiden får børnene aftensmad, hvorefter de bliver ordnet (skiftet ble, får vasket mad af deres ansigter) og så er det tid til at sove.
Men dette er ikke tidspunktet hvor børnenes dag slutter – ved 23 tiden får alle børnene en falske, så de har lidt at sove på, og så er det ellers tid til at sige godnat til de små :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar