torsdag den 6. juni 2013

Institutionsbeskrivelse af Agios Stylianos


Stylianos er en person der kan lide at have det sjovt og altid forsøger at se den lyse side af tingene.
I livet skal nogle ting tages alvorligt, men ikke alt for meget! Så Stylianos forsøger altid at være optimistisk og gå gennem livet med et smil.




Formål med institutionen Agios Stylianos
I henhold til forordningen 1938 har den primær vuggestue ”Saint Stylianos” til formål at pleje og behandle spædbørn, der har oprindelse fra Thessaloniki. De børn der er på børnehjemmet Agios Stylianos er enten forladt af deres forældre, forældreløse, eller har forældre der ikke er i stand til at tage sig af deres børn. På dette sted har mange af børnene problem; nogle har downs syndrom, andre har hepatitis, nogle kroniske sygdomme osv.

Hvis man var hustru til en soldat, havde man siden 1953 mulighed for at overgive sin baby i en periode med militærtjeneste, hvis man ikke havde de økonomiske midler til at pleje ens barn.
I 1970 ændrende tingene sig, og man udvidede den sociale vuggestue med funktioner og tjenester, der opfyldte de krav som den moderne virkelighed krævede.
Forretningsordenen siger i 1972 at formålet med institutionen er pleje og normal psykosomatiske udvikling af importerede spædbørn fra fødselen til de en dag kom ud i en normal familie, deres miljø og social beskyttelse af fødedygtige mødre.
I 1985 supplere forordningen formålet med grundlaget for organisation og drift af vuggestue og børnehave. 

Baggrund for institutionen Agios Stylianos
Interessen for samfundets græske forældreløse børn i byen opstod længe før den officielle etablering af vuggestuen ”Agios Stylianos”. Interessen blev overdraget af lederen af det græsk-ortodokse samfunds hospital. Den første information om eksistensen af det græske hospital i Thessaloniki stammer fra 1668 og kom fra den tyrkisk rejsende Eyliya Celebi.    
Hospitalet blev drevet i Thessaloniki og fra omkring år 200, kan der findes adskillige historiske kilder, der antyder at hospitalet var banebrydende for sin tid. I over 200 år var det græske hospital det eneste i hospital i byen, og det sørgede for alt det græsk-ortodokse og var under den åndelige myndighed af biskoppen af Thessaloniki. Så imens man sørgede og plejede de syge og forældreløse børn blev ”Saint Stylianos” en af de første institutioner af sin art i Grækenland.
  Man ved ikke helt præcist hvornår selve etableringen af vuggestuen var, men en undersøger ved navn John Tagarakis mener at selve fundamentet blev lavet i tiden omkring 1835-1838.
Sammen med forvalter Anthiny Nini havde skattemyndighederne til opgave at forvalte og tage sig ad de hittebørn som der var i byen. Men i 1890 var der en stor brand i byen, som ødelagde meget af byen og hospitalet. Derfor besluttede det græske samfund at genopbygge hospitalet udenfor byens grænser. Der blev købt en grund ved skæringspunktet mellem Athen og Serres (i dag Al. Papanastaios og Al. Symeonidi), hvor det nye hospital blev bygget i perioden 1893 og 1894. På det nye hospital fortsatte man, og man diskuterede om det var en god ide at bygge en separat bygning til vuggestuen.
Hele denne baggrund omkring institutionen er skrevet af Mary G. Paschalidou, som var en af de første medlemmer af vuggestuen. I nogle dokumenter der er fundet på institutionen beskriver han hele rejsen for institutionen. Når man kigger godt på papirerne kan man se at de er skrevet d.26 januar 1943, og desuden bliver der henvist til begivenheder fra begyndelsen af det 20. Århundrede. 

Institutionens formål er:
1.     Den daglige pleje og beskæftigelse af spædbørn og småbørn i kommunen Thessaloniki.
2.     Den mangesidede psykiske, psykosomatiske og sociale udvikling af spædbørn og småbørn i henhold til videnskabelige og pædagogiske begreber og metoder.
3.     Bevidstgørelse, information og bekymringer til forældre om uddannelse, psykologi og forholdet til deres børn.
4.     Rådgivning til forældre og borgerne i kommunen Thessaloniki.
5.     Drift af center for familieplanlægning.

Lidt info omkring institutionen:
Agios Stylianos ligger på gaden 28is Octovriou i Thessaloniki. Der er omkring 150 børn i hele institutionen, hvoraf ca.25 af børnene er fastboende. Institutionen er opdelt i to dele – børnehjem og børnehjem (skole). Hernede kalder de børnehaven for skole. Børnene der går i børnehave har mulighed for at komme mellem kl.07 og til kl.15.00.
Derudover har institutionen eget vaskeri og køkken, som hver dag laver mad til børnene. Der er desuden flere kontorer i bygningen som rummer alt det administrative arbejde som blandt andet forældresamtaler og adoption.

På selve børnehjemmet er der fire stuer, et køkken og et badeværelse.
1.     stue = her sover de store børn
2.     stue = her sover babyerne, som er fra 0 – 7 måneder
3.     stue = her sover de ”store” babyer, som er fra ca. 7 – 18 måneder
4.     stue = her er ’playroom’, hvor de ”store” babyer leger om dagen, og hvor de store børn hygger sig om aftenen.

Normeringen på børnehjemmet er 2-3 personaler på hver stue. Jeg mener desværre ikke at dette er nok, da børnene på dette sted har brug for ekstra opmærksomhed, da de alle sammen mangler forældretryghed, omsorg og kærlighed, som alle børn har brug for.
Nogle gange hvis der er nogle af børnene der skal på hospitalet, eller at der er ’seminary’ er der ike personale nok, og man er derfor i undertal. Dette ender desværre ofte ud i, at de ”store” babyer bliver taget ind på stuen med de små babyer, hvilket bestemt ikke er godt, da det er meget forstyrrende og forvirrende for både børnene, men også for personalet.

Adoptions regler:
Hvis man ønsker at adoptere et barn fra Agios Stylianos har man 2 chancer. Siger man nej første hang, har man en chance mere, men siger man nej igen, bliver det skrevet ned i ens papirer og man bliver forvist fra stedet.
Nogle forældrepar vælger at sige nej til barnet på grund af bland andet køn, alder, race osv.

En hurtig adoption kan ske på 2 år, men der er desværre også rigtig mange som må vente 3 til 6 år på at få et barn. Hvis de altså bliver accepteret! Det nye forældrepar skal igennem en masse tests, hvor blandt andet deres økonomi bliver tjekket.

Beskrivelse af børnenes dag:
Børnenes dag starter hver dag kl.07.00, hvor de alle sammen får en flaske mælk. Herefter bliver de skiftet og kommer i bad. Da der er mange børn på børnehjemmet er der et skema over hvilke dage de forskellige børn skal i bad (de kommer selvfølgelig i bad, hvis de er beskidte), men ellers er der et skema.
Når børnene har fået skiftet ble osv. er det tid til dagens første lur – dette er omkring kl.09.00. De sover nu i omkring en time, hvorefter de bliver taget op og det turen går ind i legerummet. Når de kommer derind får de noget frugtmos, og derefter kan legen begynde. Det er også på dette tidspunkt, at der er tid til at tage på hospitalet med børnene, få besøg af frisøren, fysioterapeuten, psykologen og lægen (alle nogle der er knyttet specielt til stedet). Når der er tid og personale til det, bliver børnene der er ved at begynde at gå taget ud på gangen, hvor deres gang kan øves i fred og ro.
Omkring kl.12 får børnene middagsmad, og ved 12.30-13.00 tiden er det endnu en gang tid til en lur. Børnene sover nu til omkring kl. 15.00 hvorefter de igen kommer ind i legerummet. Ved 19 tiden får børnene aftensmad, bliver derefter ordnet (skiftet ble, får vasket mad osv. af ansigtet) og så er det tid til at sove.
Men dette er ikke tidspunktet hvor børnenes dag slutter – ved 23 tiden får alle børnene en falske, så de har lidt at sove på, og så er det ellers tid til at sige godnat til de små


torsdag den 14. marts 2013

Vores første Erasmus tur d. 23/2-13


- Til Edessa og Vergina

I dag har vi været på vores første tur med Erasmus. Og vores første stop var Vergina. Vergina er en lille by i det nordlige Grækenland, som ligger i den regionale enhed Imathia, Centrale Makedonien. I 1977 blev byen internationalt berømt da den græske arkæolog Manolis Andronikos udgrav gravpladsen af Makedonien, herunder Philip II, som var far til Alexander Den Store. Indtil deres opdagelse blev gravene dækket af en tumulus 13 meter høj og 110 meter på tværs. Man mener at den må været blevet bygget i begyndelsen af det 3. Århundrede f.kr. af Antigonos Gonatas for at beskytte de kongelige grave fra plyndring af Galati.

Her fik vi en guidet tur på et museum, som der som sagt i de seneste årtier har været kendt på grund af opdagelsen af den antikke by Aigai – dette var den gamle hovedstad i det makedonske kongerige og dens kirkegård.
   Byen Vergina ligger omkring 13 km fra Veroia, 80 km fra Thessaloniki og 515 fra Grækenlands hovedstad Athen. Byen har en befolkning på omkring to tusind mennesker og det specielle ved dette sted er gravene af kong Phillip II og en ung prins, der er blevet identificeret som Alexander IV.


Den vigtigste grav der blev bygget er Philip II, som måler 9,50 x 5,50 meter og har en dyb forværelse og en stor firkantet kravkammer. Selve facaden har en form af en dorisk tempel, med en marmor dør, og så er den prydet med triglyffer og metopes.
Over den doriske frise er der en frise med et maleri af en jagt scene – tre ryttere og syv mænd til fods der forfølger en løve, rådyr og vildsvin. Kun en af mændene er moden og har skæg, og han er blevet identificeret som Philip. En anden af mændene er Alexander.
Denne scene af jagten og voldtægten af Persephone er de eneste overlevende eksempler på gamle græske malerier, og de er formentlig lavet af Philoxenes og Nikomachos.  


Her kan vi se et billede af indgangen til tumulusen 



I 1993 blev der bygget en underjordisk bygning for at omslutte og beskytte de kongelige grave, for at bevare de vægmalerier der er fundet, er det vigtigt at temperaturen og luftfugtigheden er stabil hele tiden – der er derfor ret køligt derinde.
Når man ser bygningen udefra ligner det en jordhøj og inden i er så de skatte der er fundet i de kongelige grave. Alle disse skatte har været udstillet siden november 1997.



Her kan vi se et billede af Philip II’s grav


En af de andre grave der også blev udgravet var graven af Prins Alexander IV, som var søn af Alexander Den Store. Selvom denne grav er mindre og i stedet for halvsøjler har to omphalier, eller skriver, med malede hoveder, minder den meget om Philips grav. Graven havde en malet frise, men på grund af den teknik der er anvendt til at male med (fresco), er der desværre ikke noget der har overlevet. I denne grav blev der fundet en gravurne, som var en sølv Hydria, med en guld egekrans placeret rundt om halsen. Men der blev også fundet våben, gravgaver, vaser og et skjold pyntet med guld og elfenben.

Her er lidt billeder så i kan se hvad jeg snakker om :-)

og igen

Dette er det skjold jeg beskrev


Men gravene var ikke de eneste fund Manolis Andronikos gjorde sig. Han fandt også Verdina Sun.
- The Vergina Sun er også kendt som Star of Vergina, den makedonske stjerne eller Argead Star. Dette navn er givet som et symbol på en stjerne eller en sol med seksten stråler. Manolis Andronikos opdagede den på en gylden larnax i kongegravene i det gamle kongerige Makedonien. Siden sin genopdagelse, har det været taget på til en ny funktion, nemlig et politisk symbol forbundet med moderne Makedonien.  Dette er blevet genstand for politisk konflikt mellem Grækenland, Cypern og den nærliggende republik Makedonien. Republikken Makedonien brugte det på sin nationale flag mellem 1991 og 1995, hvor efter det blev besluttet at de skulle ændre deres flag under græsk pres. Grækenland betragter det nemlig som et officielt nationalt symbol og hævder at have eneret til dets officielle brug. 

Verdina Sun



Her er lidt flere billeder fra vores tur på museet, selvom man faktisk slet ikke måtte tage billeder kom jeg til at gøre det alligevel :-D  

 



























Edessa
- Efter vores besøg på museet gik turen videre til Edessa, for at se de berømte vandfald. 

Edessa er det historiske navn på en gammel by i det øvre Mesopotamien. Byen ligger på en storbjergterrasse og er kendt for sine grønne torve. I Edessa er der mange bilfri gader. Men udover disse ting er byen kendt for sine vandfald! 
Vandfaldene har ikke altid været som de er i dag. I slutningn af det 14. Århundrede skete der noget med vejret, og det vand som der førhen var i en sø, ”besluttede” sig for at tage turen gennem byen og endte ud med at blive til at vandfald. Derfor når man ser vandfaldene i dag er det svært at forstå at vandfaldene en gang har været gemt væk i højt græs.

Men i 1942 skete der noget der forandrede stedet for altid – de første tyskere så stedet som et turistmål og en sergent for Gestapo Fritz blokerede hver morgen vejene og tog identitetskort fra mændene. Ville mændene have kortene tilbage var de tvunget til at hjælpe med at bygge terrasser, swimmingpools osv.  
Da krigen var slut blev stedet overgivet til kommunen Edessa og der blev nu passet rigtig godt på stedet. Der blev plantet blomster og træer, og stedet så fantastisk ud. Men så blev der borgerkrig og vandfaldene blev igen gemt væk.

Ved det store vandfald Kataraton, som er 70 meter høj og meget kendt, blev der i begyndelsen af 1960’erne hugget en sti ind i klippen, så man kunne stå inden under og kigge ud gennem vandfaldet. Det er her de mange vandløb fra bjergene i nord strømmer gennem byen og løber sammen.

Her er lidt billeder, så i kan få en fornemmelse af hvordan der ser ud :-) 


Dette billed er taget inden under vandfaldet 

Her kan vi se de to tvillingevandfald









lørdag den 9. marts 2013

Her bor vi :-)


Hej alle sammen – tænkte at der nok var nogle der ville synes det var meget sjovt, at få en lille rundvisning i vores lejlighed på Agios Sofias, Thessaloniki.






Dette er vores stue. Den er meget tom, men vi håber på snart at få en sofa. Derudover tog Julie og jeg en tur til Ikea, for at købe nogle lidt pænere lamper og selvfølgelig lidt nips.




Derudover var vi lige forbi en af de lokale blomsterhandler for at få lidt friske blomster – det hele skaber hygge :-)





Hvis vi går ind i det næste rum har vi mit værelse. Det er ikke fordi der er så mange møbler, men jeg har selv prøvet at gøre det lidt hyggeligt med ting fra Ikea og ting hjemmefra, som nogle fantastiske mennesker har givet mig med eller sendt.



Billeder og breve hjemmefra <3





Fra mit værelse og stuen kan man gå ud på den første terrasse, som ligger ud mod gaden Agios Sofia.
Ser man til venstre kan man se direkte ned til vandet og havnepromenaden, og ser man til højre kan man se op til den gamle bydel af Thessaloniki.


Udsigten til venstre

Udsigten til venstre

Udsigten til højre

Går man ud af mit værelse kommer man ud i en gang, der fører hen til toilettet, køkkenet og Julies værelse.

Mit værelse for enden



Dette er vores badeværelse – det er ikke så stort, men vores udlejer har prøvet at gøre det hyggeligt til os.




Går man videre ned af gangen kommer man til køkkenet
















Fra køkkenet kan man også gå ud på en lille terrasse, som Julie også har udgang til fra hendes værelse




På denne terrasse er der ikke en lige så god udsigt – her kan vi nemlig kun se de andre lejligheder som ligger omkring os. Men der bor nogle søde mennesker, som meget gerne vil lære os græsk og så er der ikke lige så meget larm her, som på den anden terrasse :-)

Fra denne terrasse kan man som sagt gå ind i Julies værelse, som ser sådan her ud



Nu håber jeg at i alle sammen har fået en lille ide om, hvordan vi bor hernede i Grækenland :-)

fredag den 1. marts 2013

En dag på børnehjemmet Agios Stillianos


Børnenes dag starter hver dag kl.07.00, hvor de alle sammen får en flaske mælk. Herefter bliver de skiftet og kommer i bad. Da der er mange børn på børnehjemmet er der et skema over hvilke dage de forskellige børn skal i bad (de kommer selvfølgelig i bad, hvis de er beskidte), men ellers er der et skema.
Når børnene har fået skiftet ble, fået tøj på osv. er det tid til dagens første lur – dette er omkring kl.09.00. De sover nu i omkring en time, hvorefter de bliver taget op og det turen går ind i legerummet. Når de kommer derind får de noget frugtmos, og derefter kan legen begynde. Det er også på dette tidspunkt, at der er tid til at tage på hospitalet med børnene, få besøg af frisøren, fysioterapeuten, psykologen og lægen (alle nogle der er knyttet specielt til stedet). Når der er tid og personale til det, bliver børnene der er ved at begynde at gå taget ud på gangen, hvor deres gang kan øves i fred og ro.

Omkring kl.12 får børnene middagsmad, og ved 12.30-13.00 tiden er det nu tid til en middagslur. Børnene sover nu til omkring kl. 15.00 hvorefter de igen kommer ind i legerummet. Ved 19 tiden får børnene aftensmad, hvorefter de bliver ordnet (skiftet ble, får vasket mad af deres ansigter) og så er det tid til at sove.
Men dette er ikke tidspunktet hvor børnenes dag slutter – ved 23 tiden får alle børnene en falske, så de har lidt at sove på, og så er det ellers tid til at sige godnat til de små :-) 

fredag den 8. februar 2013

Så går turen til Thessaloniki


03/02-2013



Den sidste dag i Danmark startede med et godt måltid morgenmad, hvorefter det ellers stod på at få pakket det sidste, og ikke mindst få sagt farvel til de nærmeste.






04/02-2013 



Så kom dagen og vi skulle nu af sted. Det er aldrig nemt at sige farvel til nogen man holder af, men jeg ved at de stadig er der når jeg kommer hjem.

Vi tjekkede ind i Kastrup Lufthavn kl.07.00, og da klokken blev 09.05 lettede vi fra landjorden og var nu på vej mod Grækenland. 




Meget trætte og brugte ankom vi til Thessaloniki kl.17.15. Vi var meget spændte på om vores udlejer ville stå og tage imod os, da vores kommunikation ikke var helt i top – men da vi havde fået vores kufferter og kom ud, stod der en meget smilende dame med et skilt hvorpå der stod vores navne.
Efter at vi have hilst på hende og hendes mand viste de os ud til deres bil, hvor vores kufferter blev pakket ind i – den var dog meget lille, så det tog lidt tid at få plads :-) Mens vi stod og kiggede på at de fik plads til vores kufferter, indså vi hurtigt at vi sagtens kunne tage vores vinterjakker af, da det faktisk vidste sig at være 18 grader.
Da vi havde fået alle vores ting ind i bilen gik turen til Ikea og derefter til en anden stor butik, hvor vores udlejer skulle købe nogle ting til vores lejlighed.   

Efter en ’vild’ køretur hen til vores lejlighed ankom vi endelig kl.19.00. Vi var meget spændte på at komme op og se hvordan den så ud, da det altid er noget andet end det der er på billederne. Men lejligheden levede fuld ud op til de billeder vi havde fået sendt. MEN der var meget meget koldt!
Da vores udlejer havde vist os alle de praktiske ting, var vi meget trætte og kunne næsten ikke holde sammen på os selv længere. Vi var trætte, havde hovedpine, sultne og en smule forvirret! Alle disse ting vi gik og tænkte på, havde vi virkelig brug for at dele med dem derhjemme, så vi fandt vores computere frem og ville kontakte dem, men det gik desværre ikke så nemt, da vi ikke kunne finde ’vores’ net. Heldigvis fandt Julie et stik vi kunne sætte til routeren og over til min computer. Dette tror jeg var vores redning denne aften, da alt lige pludseligvirkede meget uoverskueligt, men en samtale med dem man holder allermest af kan gøre underværker :-)
Da Julie og jeg skulle i seng kiggede vi på hinanden, og efter alt det der var sket + kulden i lejligheden blev vi enige om at sove sammen. Det var så koldt den nat, og lige meget hvad vi gjorde kunne vi ikke få varmen! Vi puttede os godt sammen under den ene dyne vi kun havde på dette tidspunkt, og skruede varmeblæseren op på det højeste den kunne komme. Det tog sin tid at falde i søvn, på trods af at vi var rigtig trætte, men til sidst skete det :-)



05/02-2013

Efter en mindre god nat, vågnede vi op til en solskinsdag og vi kunne endelig komme ud og se os om i området.  Vi startede med at gå ned af Agios Sofias, hvor vi bor for at se hvor den førte hen – og rigtig nok, gik den direkte ned til havnepromenaden som vi havde fået fortalt. Der var så smukt dernede og fyldt med cafeer, butikker, en masse mennesker og ikke mindst en masse biler! Jeg havde godt hørt at de ikke kørte lige så pænt, som hjemme i Danmark, men at de kørte så vild som vi oplevede, havde jeg godt nok ikke regnet med! Selvom der er rødt for bilerne kører de stadig, så det er bare med at være vågen når man bevæger sig ud i trafikken! Derudover parkerer de som det passer dem – også selvom der er et fodgængerfelt!



Udover deres meget fantasifulde parkeringer fik vi set ”Det Hvide Tårn”, som kan ses på disse billeder.




”Det Hvide Tårn”
Fort, fængsel, henrettelsessted, hjemsted for søspejdere, museum – Det Hvide Tårn har en spraglet fortid. Det 30 meter høje tårn er byens varetegn. Det blev oprindeligt opført som hjørnetårn i 1400-tallets forsvarsanlæg. Tårnet blev kendt som ”blodtårnet”, efter at tyrkerne henrettede fanger her. I 1890 blev en jødisk fange lovet sin frihed, hvis han kunne vaske tårnet hvidt, og dette navn er blevet hængende, selv efter den hvide farve ikke længere er til at se.

Nu er her et moderne interaktivt museum om Thessalonikis historie. Man skal dog huske at alle tekster derinde er på græsk, men man kan få en audioguide ved indgangen. Mange besøger dette tårn på grund af udsigten over havnen og byen.




En ting jeg er meget imponeret over, er at der er appelsintræer næsten over alt, så det fik vi os også lige et billede af.


”Byen Thessaloniki”
Thessaloniki er opkaldt efter Alexander den Stores halvsøster, og blev grundlagt omkring år 315 f.kr. af Kassander, Makedoniens konge.
Byen har i mange år tiltrukket grækere fra hele regionen og er i dag landets ubestridte storby nr.2, hvad angår både størrelse, økonomi, havn og kultur.

Umiddelbart kan Thessaloniki synes svær at finde rundt I, men det er kun, til man lærer den at kende. Centrum ligger inden for de gamle bymure, og næsten alle seværdigheder befinder sig også i dette område. På grund af at trafikken er næsten lige så massiv som i Athen, indbyder byen til at blive oplevet til fods. 

I Thessaloniki er der omkring 100.000 studerende der er tilknyttet de tre universiteter, hvilket har en stor betydning på byen. Her er et stort udvalg af tøjbutikker, caféer, barer, natklubber og det øvrigt forlystelsesliv. 

Her er lidt billeder fra hvad vi ellers så på vores lille udflugt.


"Den gl. færgekaj - havnepromenaden"