03/02-2013
Den sidste dag i Danmark startede med et godt måltid morgenmad, hvorefter det ellers stod på at få pakket det sidste, og ikke mindst få sagt farvel til de nærmeste.
Så kom dagen og vi skulle nu af sted. Det er aldrig nemt at
sige farvel til nogen man holder af, men jeg ved at de stadig er der når jeg
kommer hjem.
Vi tjekkede ind i Kastrup Lufthavn kl.07.00, og da klokken
blev 09.05 lettede vi fra landjorden og var nu på vej mod Grækenland.
Meget trætte og brugte ankom vi til Thessaloniki kl.17.15.
Vi var meget spændte på om vores udlejer ville stå og tage imod os, da vores
kommunikation ikke var helt i top – men da vi havde fået vores kufferter og kom
ud, stod der en meget smilende dame med et skilt hvorpå der stod vores navne.
Efter at vi have hilst på hende og hendes mand viste de os
ud til deres bil, hvor vores kufferter blev pakket ind i – den var dog meget
lille, så det tog lidt tid at få plads :-) Mens vi stod og kiggede på at de fik
plads til vores kufferter, indså vi hurtigt at vi sagtens kunne tage vores
vinterjakker af, da det faktisk vidste sig at være 18 grader.
Da vi havde fået alle vores ting ind i bilen gik turen til
Ikea og derefter til en anden stor butik, hvor vores udlejer skulle købe nogle
ting til vores lejlighed.
Efter en ’vild’ køretur hen til vores lejlighed ankom vi
endelig kl.19.00. Vi var meget spændte på at komme op og se hvordan den så ud,
da det altid er noget andet end det der er på billederne. Men lejligheden
levede fuld ud op til de billeder vi havde fået sendt. MEN der var meget meget
koldt!
Da vores udlejer havde vist os alle de praktiske ting, var
vi meget trætte og kunne næsten ikke holde sammen på os selv længere. Vi var
trætte, havde hovedpine, sultne og en smule forvirret! Alle disse ting vi gik
og tænkte på, havde vi virkelig brug for at dele med dem derhjemme, så vi fandt
vores computere frem og ville kontakte dem, men det gik desværre ikke så nemt,
da vi ikke kunne finde ’vores’ net. Heldigvis fandt Julie et stik vi kunne
sætte til routeren og over til min computer. Dette tror jeg var vores redning
denne aften, da alt lige pludseligvirkede meget uoverskueligt, men en samtale
med dem man holder allermest af kan gøre underværker :-)
Da Julie og jeg skulle i seng kiggede vi på hinanden, og
efter alt det der var sket + kulden i lejligheden blev vi enige om at sove
sammen. Det var så koldt den nat, og lige meget hvad vi gjorde kunne vi ikke få
varmen! Vi puttede os godt sammen under den ene dyne vi kun havde på dette
tidspunkt, og skruede varmeblæseren op på det højeste den kunne komme. Det tog
sin tid at falde i søvn, på trods af at vi var rigtig trætte, men til sidst
skete det :-)
05/02-2013
Efter en mindre god nat, vågnede vi op til en solskinsdag og
vi kunne endelig komme ud og se os om i området. Vi startede med at gå ned af Agios Sofias, hvor vi bor for
at se hvor den førte hen – og rigtig nok, gik den direkte ned til
havnepromenaden som vi havde fået fortalt. Der var så smukt dernede og fyldt
med cafeer, butikker, en masse mennesker og ikke mindst en masse biler! Jeg
havde godt hørt at de ikke kørte lige så pænt, som hjemme i Danmark, men at de
kørte så vild som vi oplevede, havde jeg godt nok ikke regnet med! Selvom der
er rødt for bilerne kører de stadig, så det er bare med at være vågen når man
bevæger sig ud i trafikken! Derudover parkerer de som det passer dem – også
selvom der er et fodgængerfelt!
Udover deres meget fantasifulde parkeringer fik vi set ”Det Hvide Tårn”, som kan ses på disse billeder.
”Det
Hvide Tårn”
Fort, fængsel, henrettelsessted, hjemsted for søspejdere,
museum – Det Hvide Tårn har en spraglet fortid. Det 30 meter høje tårn er byens
varetegn. Det blev oprindeligt opført som hjørnetårn i 1400-tallets
forsvarsanlæg. Tårnet blev kendt som ”blodtårnet”,
efter at tyrkerne henrettede fanger her. I 1890 blev en jødisk fange lovet
sin frihed, hvis han kunne vaske tårnet hvidt, og dette navn er blevet
hængende, selv efter den hvide farve ikke længere er til at se.
Nu er her et moderne interaktivt museum om Thessalonikis
historie. Man skal dog huske at alle tekster derinde er på græsk, men man kan
få en audioguide ved indgangen. Mange besøger dette tårn på grund af udsigten
over havnen og byen.
En ting jeg er meget imponeret over, er at der er
appelsintræer næsten over alt, så det fik vi os også lige et billede af.
”Byen Thessaloniki”
Thessaloniki er opkaldt efter Alexander den Stores
halvsøster, og blev grundlagt omkring år 315 f.kr. af Kassander, Makedoniens
konge.
Byen har i mange år tiltrukket grækere fra hele regionen og
er i dag landets ubestridte storby nr.2, hvad angår både størrelse, økonomi,
havn og kultur.
Umiddelbart kan Thessaloniki synes svær at finde rundt I, men
det er kun, til man lærer den at kende. Centrum ligger inden for de gamle
bymure, og næsten alle seværdigheder befinder sig også i dette område. På grund
af at trafikken er næsten lige så massiv som i Athen, indbyder byen til at
blive oplevet til fods.
I Thessaloniki er der omkring 100.000 studerende der er
tilknyttet de tre universiteter, hvilket har en stor betydning på byen. Her er
et stort udvalg af tøjbutikker, caféer, barer, natklubber og det øvrigt
forlystelsesliv.
Her er lidt billeder fra hvad vi ellers så på vores lille udflugt.
"Den gl. færgekaj - havnepromenaden"
